Datoer for næste kurser...

2-dages kursus (køretøjer)

Danner grundlag for KMO-godkendelse.

19. og 20. januar 2017 (Ishøj)

For tilmelding eller yderligere info, kontakt Christian Ingvardsen på tlf. 2715 3341 eller ci@christonik.dk.

Kurser i Air Condition / Køleteknik

KMO Godkendelse til arbejde med kølemidler

Air Condition er ikke blot Air Condition. A/C-anlæg indeholder drivhusgasser, som skal varetages med respekt for at højne den personlige sikkerhed samt værne om miljøet. Dette gør det nødvendigt, at personer der arbejder med A/C har et indgående kendskab til anlæggenes opbygning, funktion samt korrekt håndtering af kølemidler.

Miljølovgivningen dikterer, at alle der arbejder med HFC-kølemidler (air-condition, varmepumper m.v.) skal være godkendt hos Kølebranchens Miljøordning (KMO). For at blive godkendt skal den enkelte medarbejder gennemføre et kursus i håndtering af kølemidler. Kursernes omfang afhænger af den type anlæg, der arbejdes med.

  • For at arbejde med aircondition på køretøjer op til 2.5 kg. fyldningsmængde skal et 2-dags kursus baseret på EU-forordning 307/2008 gennemføres.
  • For at arbejde med varmepumper skal et 9-dags kursus baseret på EU-forordning 303/2008 gennemføres.

Christonik er godkendt til at udføre kurser baseret på disse forordninger, der danner grundlag for godkendelse hos KMO.

2-dags kursus i Air Condition på Køretøjer (307/2008)

Dette kursus omhandler aircondition på køretøjer og danner grundlag for godkendelse hos KMO. Kurset er af 2 dages varighed og omfatter følgende hovedpunkter:

  • Undervisning i det generelle princip bag kølekredsløb
  • Gennemgang af de indgående komponenter samt deres funktion
  • Sikkerhedsforanstaltninger og korrekt håndtering af HFC-gasser
  • Miljømæssige aspekter og Kyoto-aftalen - hvordan undgås emission.
  • Driftproblemer og fejldiagnose
  • Reparation og kontrol

Undervisningen består af både teoretiske og praktiske elementer omfattet at EU forordning 307/2008.

Den grundige teoretiske gennemgang kombineret med praktiske demonstrationer med kursisten som aktiv deltager hjælper til en bedre forståelse af airconditionanlægets opbygning og funktion samt forståelsen for korrekt håndtering af kølemidler.

4+5 dags kursus i køleteknik (303/2008 - Kat. II)

Dette kursus henvender sig til personer og firmaer, der ønsker at få autorisation til opsætning og vedligeholdelse af stationære køleanlæg/varmepumper med fyldningsmængde op til 2.5 kg. Kurset er opdelt i 2 dele: 4 dages selvstudium, hvor den basale køletekniske teori tilegnes gennem udleveret undervisningsmateriale, og hvor opgaver inden for køleteknik løses på egen hånd. Herefter følger 5 dages undervisning og relaterede praktiske opgaver samt eksaminering inden for både teoretiske og praktiske områder.

Undervisningen er skræddersyet til at opfylde kravene i EU-forordning 303/2008, der danner grundlag for godkendelse hos KMO.

Yderligere information vedrørende lovgivning og regulering på området kan findes på www.kmo.dk.

GENVEJE

Forside

Om Christonik

Handelsbetingelser

SØGNINGER

Produktkatalog

Køretøjskatalog

EKSTRA

Uddannelse i Air Condition

Fejlfinding på A/C Anlæg